Digital behandling til unge med angst og OCD

 – med fokus på hele familien

Udviklet af og tilbydes gratis i samarbejde med:

Center for Digital Psykiatri Logo
Region Hovedstaden logo
Internetpsykiatrien logo
Region Syddanmark logo

Hvem er vi?

Klinikken er en del af det offentlige sundhedsvæsen.

CoolMinds tilbyder gratis digital behandling til unge mellem 12 og 17 år, der har angst eller OCD.

Vores mål er at gøre effektiv behandling tilgængelig for flere – på en måde, der passer ind i hverdagen. Derfor har vi udviklet et online behandlingsforløb, hvor den unge og forældrene arbejder aktivt med konkrete redskaber hjemmefra.

Behandlingen bygger på veldokumenterede metoder og foregår med løbende skriftlig støtte fra psykologer.

Hvem arbejder i CoolMinds?

Til dagligt drives CoolMinds af et team af psykologer med erfaring inden for digital behandling af angst og OCD hos børn og unge.

Under et behandlingsforløb er en psykolog tilknyttet jeres familie. Psykologen følger jeres arbejde, men især den unge, gennem forløbet og giver løbende feedback og støtte, så I ikke står alene.

Hvordan er behandlingen udviklet?

Behandlingen i CoolMinds er baseret på metoden kognitiv adfærdsterapi (KAT), som er en veldokumenteret metode til behandling af angst og OCD, også hos unge.

Forskning har ligeledes vist, at KAT også er effektivt, når behandlingen foregår skriftligt, som CoolMinds gør.

Forløbet er tilpasset et digitalt format, hvor den unge og forældrene arbejder aktivt med øvelser i hverdagen – med skriftlig støtte fra en psykolog undervejs. Indholdet er udviklet og kvalitetssikret af fagpersoner med erfaring fra både forskning og klinisk praksis.

Behandlingsprogrammet har desuden været afprøvet og videreudviklet igennem et forskningsprojekt (RCT), og resultaterne fra det seneste studie af CoolMinds-behandlingen er fortsat under udarbejdelse.

Indtil videre ses en høj gennemførselsrate, og psykologerne oplever, at de fleste unge bliver bedre i stand til at håndtere deres angst ved at have deltaget i behandlingen.

Illustration af en hjerne

Hvorfor arbejder vi digitalt?

Udviklingen af digital behandling er en del af en bredere udvikling i sundhedsvæsenet, hvor flere tilbud og tjenester bliver tilgængelige online.

Tilbuddet i Region Syddanmark blev etableret som følge af lange ventetider i 2022-24.

For mange familier kan det gøre hjælpen lettere at nå. Når behandlingen foregår hjemmefra, bliver det lettere at komme i gang, lettere at passe forløbet ind i hverdagen og lettere at tage det første skridt – særligt for unge, der har brug for trygge rammer.

Vores tilgang til behandling

Vi tror på, at forandring sker igennem øvelser i hverdagen – ikke kun i samtaler.

Angst overvindes kun ved på en struktureret og støttende måde at se den i øjnene. Derfor vil I under behandlingen komme til at arbejde aktivt med konkrete øvelser, som tager udgangspunkt i de dagligdags-situationer, der er svære for den unge.

Behandlingen er struktureret, men fleksibel, så den kan tilpasses jeres hverdag. Samtidig får I skriftlig støtte fra en psykolog, som hjælper jer med at holde retning i forløbet.

Materialerne kan gemmes og bruges igen senere i hverdagen.

To mobiltelefoner viser eksempel på digital behandlingsplatform

Samarbejdet i familien

Forældrene spiller en vigtig rolle i behandlingsforløbet.

I CoolMinds arbejder den unge og forældrene i hver deres digitale behandlingsprogram, så de hver især får viden og redskaber, der passer til deres situation.

Det gør det lettere for forældrene at støtte den unge i hverdagen og skabe forandringer, der varer ved.

parents_Animation_alignTop_540x360

Vores erfaringer

CoolMinds bygger på erfaringer fra forskning og udvikling af digitale behandlingsforløb til unge med angst.

Forløbet er designet til at give:

  • bedre forståelse for angst
  • konkrete redskaber til at håndtere angst og svære situationer
  • støtte til at skabe mere ro i hverdagen

Book et fagligt oplæg med en psykolog fra CoolMinds

Vi kommer gerne ud til klyngemøder, uddannelsesdage eller andre faglige arrangementer. I kan blandt andet få mere viden om vores målgruppe, udredende videosamtale og behandlingsformat. Vores oplæg kan målrettes netop jeres behov. 

Vær opmærksom på
Ansøgning om behandling foregår via vores ansøgningsside.

Har du brug for hjælp?

Skriv til os

Borgerhenvendelser

Øvrige henvendelser

Samtykkeerklæring

Nej, selve behandlingen foregår digitalt via app eller computer, så du kan arbejde med det hjemmefra.

Ja. Du får skriftlig støtte fra en psykolog under hele forløbet.

Nej. Du arbejder med behandlingen i et digitalt program, men får skriftlig støtte fra en psykolog under hele forløbet.

Ja. Dine forældre følger deres eget forældreprogram samtidig med dit.

CoolMinds er for unge med angst eller OCD.

Start med at tale med dine forældre om det. Hvis I sammen tænker, at tilbuddet kunne være noget for jer, kan I indsende en ansøgning her på siden. Så vil vores psykologer læse jeres ansøgning og vurdere, om I skal inviteres til en samtale.

Har du akut brug for hjælp?

Kontakt da din egen læge, Lægevagten, den nærmeste psykiatriske skadestue eller Livslinien.

Bestilling af flyers

Er du praktiserende læge, kommunal medarbejder eller ansat i en organisation, som er i kontakt med borgere med psykiske udfordringer? Her kan du bestille flyers, som informerer om internetpsykiatriens gratis behandlingstilbud til voksne over 18 år med angst eller depression.

 

Flyeren egner sig til uddeling eller placering i fx venteværelser, samtalerum, borgerservice, foyerer eller andre steder, hvor borgerne færdes. Udfyld formularen for at bestille materiale.