Går du og bekymrer dig om mange ting? Føler du dig meget nervøs eller bange i bestemte situationer? Og er det begyndt at gå ud over din hverdag? Så kan CoolMinds måske være et tilbud for dig.
Udviklet af og tilbydes gratis i samarbejde med:
I CoolMinds foregår behandlingen 100% digitalt.
Den unge og forældrene arbejder med behandlingen hjemmefra vha. computer, tablet eller telefon, hvor de følger et struktureret behandlingsprogram.
I programmet får man viden om angst og lærer at udfordre angsten ved hjælp af konkrete øvelser. Den unge får skriftlig støtte fra en psykolog under hele forløbet.
For mange familier er digital behandling en tryg og fleksibel måde at få hjælp på – men det er ikke det rigtige for alle.
Digital behandling betyder, at behandlingen foregår hjemmefra og ved hjælp af computer, tablet eller smartphone i stedet for ved fysisk fremmøde.
Det gør det muligt at arbejde med forløbet derhjemme i trygge rammer og tilpasse det til familiens hverdag – uden transport og faste mødetider.
CoolMinds er et 12 ugers struktureret forløb baseret på kognitiv adfærdsterapi. Forløbet foregår i to digitale behandlingsprogrammer – ét til den unge og ét til forældrene.
Som forælder følger du således et særskilt forløb, der hjælper dig med at støtte dit barn under behandlingen.
I CoolMinds får I viden om angst og OCD samt konkrete øvelser, som I arbejder med, når det passer ind i jeres hverdag. Undervejs modtager den unge løbende skriftlig feedback fra en psykolog.
Som forældre har I også mulighed for at skrive til psykologen sideløbende med behandlingen.
I arbejder med behandlingen, når det giver mening i jeres hverdag.
Det betyder, at I:
Psykologen følger den unges arbejde løbende og giver feedback undervejs, så der hele tiden er retning i forløbet. For mange gør det en stor forskel, at arbejdet foregår i hjemlige rammer – tæt på de udfordringer, der skal ændres.
Selvom CoolMinds er en fleksibel måde at få hjælp på, er det vigtigt, at I som familie arbejder aktivt og regelmæssigt med behandlingen hver uge for, at den kan være hjælpsom.
Vores behandlingsforløb: Sådan foregår samarbejdet med din psykolog.
I kan altid skrive til jeres tilknyttede psykolog undervejs i forløbet, hvis der måtte opstå spørgsmål.
Under hele forløbet får du skriftlig støtte fra en af vores psykologer
Digital behandling i CoolMinds bygger på kognitiv adfærdsterapi (KAT), som er en veldokumenteret behandlingsmetode til angst og OCD.
Den samme metode anvendes i traditionel behandling – forskellen er, at CoolMinds ikke foregår i en gruppe eller ansigt til ansigt, men i et digitalt behandlingsprogram.
Forskning viser, at digital behandling kan være lige så effektiv som traditionelle behandlingsforløb ved let til moderat angst. Det gælder især, når behandlingen er struktureret, indeholder konkrete øvelser og understøttes af en psykolog – hvilket er kernen i CoolMinds-forløbet.
Behandlingsprogrammet er baseret på forskning, og man afventer fortsat de endelige resultater fra det specifikke CoolMinds-forskningsprojekt.
CoolMinds’ digitale behandling kan hjælpe jer med at:
I de tilfælde vil andre behandlingstilbud være mere relevante.
CoolMinds’ digitale behandling kræver, at I som familie deltager aktivt. De fleste oplever, at det kan passes ind i en almindelig hverdag.
Et CoolMinds-forløb kræver følgende af jer som familie:
I lægger selv planen for, hvornår I vil arbejde med CoolMinds, men det er vigtigt, at I arbejder aktivt med forløbet gennem alle 12 uger.
Til gengæld oplever mange familier, at de får et fælles sprog til at kunne tale om angsten og konkrete redskaber til at håndtere bekymringer og svære situationer – som kan bruges direkte i hverdagen derhjemme.
Hvis I vil undersøge, om CoolMinds passer til jeres familie, kan I læse mere og tage næste skridt her.
I digital behandling som CoolMinds foregår behandlingen ved hjælp af et digitalt behandlingsprogram, hvor I selv arbejder med konkrete øvelser og får skriftlig feedback fra en psykolog i stedet for, at behandlingen foregår ved samtaler med en psykolog.
Forskning viser, at digital behandling kan være lige så effektiv som traditionel behandling ved let til moderat angst. I CoolMinds er behandlingen målrettet angst og OCD. Det betyder, at det er det, I får hjælp til i behandlingen. Ønsker I hjælp til andre problemstillinger, eller har dit barn et ønske om støttende samtaler, så er CoolMinds formentlig ikke det rette forløb.
Forløbet er målrettet unge i alderen 12-17 år med let til moderat angst eller OCD og deres forældre.
Forløbet varer 12 uger.
Det kan variere, hvor meget tid, I skal bruge på CoolMinds om ugen. Vi anbefaler, at man lægger en fast plan for, hvornår man vil arbejde med CoolMinds i løbet af ugen, og at man arbejder med behandlingen flere gange om ugen. I starten arbejder de fleste 1–2 gange om ugen i programmet. Når man kommer lidt længere hen i behandlingen, vil der være flere øvelser, og man skal begynde at udfordre angsten. Her bliver det vigtigt at øve sig mange gange om ugen og gerne dagligt.
Nej, I arbejder på de tidspunkter, hvor det passer ind i jeres hverdag.
Ja, dit barn får løbende skriftlig feedback fra en psykolog gennem hele forløbet, og I har begge mulighed for at kontakte psykologen ved behov.
Nej, programmet er enkelt at bruge, og I får guidning undervejs.
Psykologen følger jeres arbejde og vil forsøge at hjælpe jer godt videre, hvis der bliver behov for det.
Det er vigtigt, at både I og jeres barn har mod på at deltage aktivt i behandlingen, da en aktiv indsats er afgørende for, om CoolMinds-behandlingen vil være hjælpsom. Det er derfor en god ide, at I som familie overvejer, om der er tid og overskud i familien til at følge CoolMinds-behandlingen, inden I ansøger.
Hvis forløbet ikke er det rette match for jer, kan andre behandlingstilbud være mere relevante. Vi hjælper i ansøgningsprocessen med at vurdere, om CoolMinds passer til jeres situation.
Har du akut brug for hjælp?
Kontakt da din egen læge, Lægevagten, den nærmeste psykiatriske skadestue eller Livslinien.
Bestilling af flyers
Er du praktiserende læge, kommunal medarbejder eller ansat i en organisation, som er i kontakt med borgere med psykiske udfordringer? Her kan du bestille flyers, som informerer om internetpsykiatriens gratis behandlingstilbud til voksne over 18 år med angst eller depression.
Flyeren egner sig til uddeling eller placering i fx venteværelser, samtalerum, borgerservice, foyerer eller andre steder, hvor borgerne færdes. Udfyld formularen for at bestille materiale.