Behandlingen
I CoolMinds foregår behandlingen i et digitalt program med skriftlig støtte fra en psykolog. Forløbet kan gennemføres i de trygge omgivelser af jeres eget hjem og kan let tilpasses jeres hverdag som familie.
Udviklet i samarbejde med:




Online behandling for angst - tilpasset jeres hverdag
I vores forløb kan I arbejde med jeres barns behandling i trygge omgivelser, når det passer jer bedst.
Behandlingen inddrager både barn og forældre, da I har hver jeres program. I forløbet får I viden om hvad angst er, hvordan I håndterer den og hvordan I sammen kan komme angsten til livs. I gennemfører programmets moduler på egen hånd, i et tæt skriftligt samarbejde med en psykolog. Det gør forløbet meget fleksibelt, da behandlingen kan passes ind i jeres hverdag. Psykologen følger jer gennem hele jeres forløb og giver jeres barn feedback på gennemførte øvelser i programmet. I kan altid skrive til jeres psykolog, hvis I har spørgsmål, behov for støtte eller brug for hjælp til noget i jeres program.
CoolMinds-forløbet
Behandlingsprogrammet til den unge
Forløbet til jeres barn indeholder viden om angst og praktiske øvelser i at bruge teknikker, som mindsker angst.
Det er nemlig sådan, at hvis man forstår hvad angst er, bliver man mindre bange for den. Og ved man, hvad man skal gøre, når man mærker angsten, bliver den også lettere at håndtere.
Programmet er bygget med særligt fokus på at skabe et trygt og genkendeligt univers for jeres barn. Vi har delt indholdet op i 11 moduler, som jeres barn kan arbejde med, som det bedst passer hos jer. Det gør forløbet overskueligt og fleksibelt.
Behandlingsprogrammet til forældre
Når I ved hvad angst er, kan I meget bedre hjælpe jeres barn, som oplever angsten. Programmet til forældre er derfor bygget med fokus på at klæde jer godt på til at kunne støtte jeres barn gennem behandlingen.
Forløbet er delt op i 10 moduler, som indeholder viden om angst, kognitiv adfærdsterapi og gode råd til jer forældre. I kan til enhver tid tage kontakt til jeres psykolog, via programmets chatfunktion, hvis I har behov for det. Det kan være I har spørgsmål eller brug for hjælp til noget i programmet.
Behandlingsforløbet
I CoolMinds foregår jeres behandling i et tekstbaseret program, som minder om en digital selvhjælpsbog. Indholdet består af tekst, korte videoer, grafik, lydoptagelser og små opgaver, som enten skal løses i programmet eller ude i “den virkelige verden”.
Behandlingen består af kognitiv adfærdsterapi, som er en af de mest kendte og anvendte behandlingsformer ved angst. I jeres forløb arbejder I med de tanker, der skaber angst hos jeres barn og med de handlinger, som forstærker den.
Eksempel
Det kan være, at jeres barn helst ikke vil række hånden op i klassen af frygt for, at de andre vil grine. I behandlingen arbejder vi med den tanke, at andre vil grine, fordi man rækker hånden op.
Vi vil også gradvist arbejde på, at jeres barn får mod til at række hånden op. Det kan være ved at starte med at række hånden op én gang, i de fag som jeres barn bedst kan lide og føler sig mest tryg ved – for efterfølgende at øge antallet af gange eller gøre det i flere fag.
Hvad kræver forløbet af jer?
I får adgang til hver jeres program, som I kan arbejde i hver for sig eller i fællesskab. Det er op til jer. Forløbet kræver, at I arbejder aktivt med jeres behandling flere gange om ugen. Hvert modul tager ca. 45 min at gennemføre. Vi anbefaler, at I når et modul om ugen. På den måde får I størst udbytte af behandlingen.

Virker online behandling?
Forskning viser, at online behandling virker lige så godt, som et traditionelt forløb med samtaler hos en psykolog – hvis tilbuddet passer til ens behov. I vores forløb kan jeres barn arbejde med det, der er svært og tale om de samme ting, som ved en fysisk samtale med en psykolog. Det foregår bare på skrift.
En af fordelene ved skriftlig behandling er, at man har tid til at tænke og mærke efter, inden man skriver en besked. Derfor når man ofte hurtigere ind til kernen af det, der er svært, end ved traditionel samtaleterapi.
De første forløb
I foråret 2022 modtog de første 16 unge behandling i CoolMinds. Størstedelen af de unge oplevede stor bedring i deres angstsymptomer.
Halvdelen af de unge, som gennemførte deres forløb, havde ikke behov for yderligere behandling. Familierne følte sig godt hjulpet og var generelt meget tilfredse med forløbet.
Behandling i Internetpsykiatrien
Hos Center for Digital Psykiatri tilbyder vi allerede online behandling til voksne i alderen +18 år med let til moderat angst og depression. I kan læse mere om Internetpsykiatriens tilbud og forløb på Internetpsykiatriens hjemmeside
Hvordan foregår forløbet?
Ansøgning
I ansøger om at få behandling i CoolMinds via vores ansøgningsside. I finder den i menuen øverst på siden eller ved at klikke på knappen "Ansøg her". På siden kan I læse mere om angst hos børn og unge og betingelserne for at få behandling i CoolMinds.
Hvis I gerne vil have behandling i CoolMinds, skal I udfylde et ansøgningsskema. Skemaet finder I ved at klikke på knappen "Gå til ansøgningsskema". I vil her blive bedt om at beskrive de udfordringer, som I oplever i øjeblikket. Hvis vi vurderer, at tilbuddet kan være relevant for jer, vil i modtage en invitation til en udredende samtale med en psykolog.
Vi gør opmærksom på
Har I delt forældremyndighed, kan vi kun tilbyde jer et forløb, hvis begge forældre eller værger giver samtykke til behandlingen (afgives med MitID).
Unge, som er fyldt 15 år, skal også selv give samtykke til behandlingen.
Udredende videosamtale med en psykolog
Den udredende samtale afholdes over video, med en af vores psykologer. Formålet er at finde ud af, om jeres barn har angst, og om den behandling vi kan tilbyde i CoolMinds, er den rigtige for jer. Psykologen vil både tale med jer som familie, og med jeres barn alene.
Vi ved, at det kan virke overvældende at skulle tale med en psykolog på egen hånd. Det kan derfor være en god ide, at I taler med jeres barn inden samtalen. I kan fortælle, at vores psykologer er vant til at tale med børn og unge og er gode til at hjælpe, hvis man synes, at det er svært.
Opstart af behandlingsforløbet
Ud fra jeres samtale vil psykologen vurdere, om CoolMinds-forløbet egner sig til jeres barn. Hvis vi kan tilbyde jer behandling, vil I få tilsendt et login til behandlings-programmet til jeres barn og et til programmet for forældre. Det er kun muligt at give én forælder adgang til programmet. Vi håber derfor, at I vil dele indholdet med hinanden.
Behandlingen
Behandlingsforløbet varer 12 uger. I arbejder i hver jeres program, med støtte fra en af vores psykologer. Indholdet er delt op i moduler, som I kan gennemføre, når det passer bedst ind i hverdagen. Vi anbefaler, at I gennemfører et modul om ugen. På den måde får I mest gavn af behandlingen. Hvis I har spørgsmål eller behov for hjælp til noget i programmet, kan I skrive til jeres psykolog via chatfunktionen. I kan også skrive til CoolMinds-teamet via sikker digital post. Vi svarer hurtigst muligt.
Afslutning af behandling
Når I har afsluttet behandlingsforløbet, inviterer vi jer til en videosamtale med jeres psykolog. Psykologen vil sammen med jer vurdere, om I fortsat har brug for hjælp og støtte.
Ofte stillede spørgsmål:
Her kan du finde svar på de spørgsmål, som andre forældre oftest stiller. Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, er du velkommen til at skrive til os via digital post. Du kan finde kontaktoplysningerne på vores kontaktside.
CoolMinds er et online behandlingsforløb, som henvender sig til unge i alderen 12-17 år med angst.
I CoolMinds foregår behandlingen i to digitale programmer. Et til jeres barn og et til jer forældre. I gennemfører programmerne samtidigt over en periode på 12 uger. Indholdet består af kognitiv adfærdsterapi, som er en af de mest anerkendte behandlingsformer ved angst. I vil under hele forløbet have en psykolog tilknyttet, som støtter jer skriftligt og giver jeres barn feedback på gennemførte øvelser i programmet. I kan læse mere om behandlingen på siden “Behandlingen”.
Det er vigtigt, at behandlingen passer til jeres barns behov. Derfor er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, før vi kan tilbyde jer et forløb hos os. I kan læse mere om betingelserne for at modtage behandling i CoolMinds på vores ansøgningsside, som I finder ved at klikke på “Ansøg her”.
Tilbuddet henvender sig til familier, som er bosat i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden.
Deler du forældremyndigheden over dit barn med en anden forælder eller værge, skal I begge give samtykke til behandlingen, før vi kan tilbyde jeres barn et forløb hos os.
Unge, som er fyldt 15 år, skal også selv give samtykke til at få behandling hos os.
I kan give samtykke her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=SRF6JJ67S59K
Jeres behandling foregår i et digitalt program. Der er et program til jeres barn og et til jer forældre. I gennemfører programmerne samtidigt over en periode på 12 uger.
Programmet til jeres barn
I programmet til jeres barn har vi skabt et trygt og genkendeligt univers for unge. Indholdet består af Kognitiv Adfærdsterapi, som er en af de mest anerkendte terapiformer til behandling af angst hos både voksne, børn og unge. Vi har delt indholdet op i 11 moduler, som indeholder viden om angst og praktiske øvelser. Jeres barn vil her lære forskellige teknikker til at mindske og mestre angst. Psykologen følger jeres barn gennem hele forløbet.
Programmet til forældre
Programmet indeholder viden om angst og selve behandlingen. I får også gode råd til, hvordan I bedst kan støtte jeres barn gennem forløbet. Kun én forælder har adgang til programmet, men vi håber, at I vil dele indholdet med hinanden.
Skriftlig kontakt til psykologen
I vil som en del af jeres behandlingsforløb modtage skriftlig støtte og feedback fra en psykolog. Kontakten foregår kun skriftligt via programmets chatfunktion.
Videosamtaler
Hvis vi vurderer, at tilbuddet kan være relevant for jer, vil i modtage en invitation til en udredende videosamtale med en psykolog. Formålet er at finde ud af, om jeres barn har angst og om den behandling, vi kan tilbyde i CoolMinds, er den rigtige for jer.
Når I har gennemført jeres forløb, inviterer vi jer til en afsluttende samtale med jeres psykolog. Formålet med samtalen er, at følge op på hvordan det går og om behandlingen har virket efter hensigten.
I kan finde mere information i vores oversigt over forløbet på siden “Behandlingen”.
Den udredende videosamtale
I ansøgningsskemaet har I besvaret nogle spørgsmål om angst og tristhed og måden det påvirker jeres hverdag på. Den udredende samtale handler om at blive klogere på de udfordringer, som I oplever lige nu. Psykologen vil derfor spørge dybere ind til jeres svar.
Ud fra jeres samtale vil psykologen vurdere, om jeres barn har angst, og om CoolMinds-programmet er en passende behandling til jer.
Afsluttende videosamtale
Når I er færdige med jeres behandlingsforløb, inviterer vi jer til en afsluttende samtale med jeres psykolog. Ved samtalen taler I med jeres psykolog om, hvordan det går og om behandlingen har virket som forventet. I vil efter den afsluttende samtale stadig have mulighed for at arbejde videre i programmet, dog uden at have en psykolog tilknyttet.
Andre videosamtaler
Der kan i nogle tilfælde opstå et behov for at tale sammen på video undervejs i behandlingen. Det kan for eksempel være, hvis I ikke er aktive i programmet, eller hvis psykologen kan se, at jeres barn ikke trives i behandlingen.
Vi vil her invitere jer til en motiverende samtale, hvor I kan tale med psykologen om, hvordan I kan komme i gang med behandlingen igen. Formålet er, sammen, at finde ud af, om der er behov for anden hjælp og støtte, end den vi kan tilbyde i CoolMind
Det tager 12 uger at gennemføre behandlingsforløbet. I kan arbejde med de enkelte moduler, når det bedst passer ind i jeres hverdag. Hvert modul tager ca. 45 min. at gennemføre. Vi anbefaler, at I gennemfører et modul om ugen. Det er vigtigt, at I bruger tiden mellem modulerne på at øve de teknikker, som I lærer i programmet. På den måde får jeres barn mest gavn af forløbet.
Det er ikke en fordel at gennemføre programmet hurtigt. Det er vigtigt, at I tager jer tid til at arbejde med de øvelser, som I præsenteres for i programmet. Vi ved, at det har stor betydning for effekten af behandlingen. I kan forvente, at I skal bruge ca. 15-30 minutter næsten hver dag på at arbejde med indholdet i programmet og øvelserne.
Jeres psykolog vil under hele behandlingsforløbet være opmærksom på, hvordan jeres barn har det. Hvis der opstår tegn på, at jeres barn får det værre, vil psykologen tage kontakt til jer. Det kan i de tilfælde være nødvendigt at anbefale et andet behandlingstilbud.
I CoolMinds foregår jeres behandling i et tekstbaseret program, som minder om en digital selvhjælpsbog. Indholdet består af tekst, korte videoer, grafik, lydoptagelser og små opgaver, som skal løses enten i programmet eller ude i “den virkelige verden”.
Gennem jeres forløb arbejder I med teknikker, som skal hjælpe jer med at håndtere angsten. I vil være støttet af en af vores psykologer, som læser svar på øvelser og giver jeres barn skriftlig feedback på arbejdet. I får adgang til hver jeres program, som I kan arbejde i hver for sig eller i fælleskab. Det er op til jer.
I kan til enhver tid kontakte jeres psykolog via programmets chatfunktion, hvis I har spørgsmål eller behov for hjælp til noget i programmet. I kan også skrive til CoolMinds-teamet via sikker digital post. Vi svarer hurtigst muligt.