CoolMinds i Region Hovedstaden
Regionsrådet i Region Hovedstaden har de næste fire år sat midler af til behandling af angst hos unge. Online behandling åbner op for muligheden for at få tidlig hjælp, inden lange ventetider på psykologhjælp fører til yderligere belastning for den unge.
CoolMinds er bygget i et samarbejde med:




Gratis behandling for angst - med kort ventetid
CoolMinds er et nyt online forløb, som henvender sig til unge i alderen 12-17 år med angst. Vores behandling foregår i et digitalt program. Vi har her haft fokus på at skabe et trygt og genkendeligt univers, hvor jeres barn kan arbejde med det, der er svært, i et tæt skriftligt samarbejde med en psykolog. Programmet til forældre indeholder viden om angst og gode råd, som klæder jer godt på til at kunne støtte jeres barn gennem behandlingen. Trives jeres barn med at læse og formulere sig på skrift, kan CoolMinds være en god mulighed for jer. Vores tilbud er gratis for familier, som er bosat i Region Hovedstaden eller Region Syddanmark. I kan læse mere om angst hos unge og vores behandling på siden Behandlingen.
Hvorfor skal I vælge CoolMinds?
God effekt
I 2022 deltog 16 unge i den første afprøvning af tilbuddet. Størstedelen af de unge oplevede en stor bedring i deres angstsymptomer. Halvdelen af de unge, som gennemførte deres forløb, havde ikke behov for yderligere behandling.
Frihed og fleksibilitet
I et online forløb kan jeres barn få hjælp og støtte, når det passer bedst ind i jeres hverdag. Det kan også være, at jeres barn føler sig mest tryg ved at arbejde med sin behandling hjemme i stuen eller på sit værelse.
Tryghed og støtte
I bliver fulgt af en psykolog under hele jeres forløb. Psykologen vil være opmærksom på, om behandlingen virker eller om jeres barn har behov for et andet behandlingstilbud. I kan altid skrive til jeres psykolog ved behov.
Unge og angst
Oplever du, at dit barn eller din teenager ofte er bange eller bekymrer sig meget? Det kan være i sociale situationer, hvor bekymringer om hvad andre tænker fylder meget? Eller måske har dit barn en overvældende frygt for specifikke ting, som for eksempel højder? Så kan det være, at dit barn har angst.


Hvad er CoolMinds?
CoolMinds er et online behandlingsforløb, som er udviklet til at hjælpe unge med angst. Tilbuddet henvender sig til unge i alderen 12-17 år. I CoolMinds-inddrages både barn og forældre aktivt i behandlingen.
I får behandling i to digitale programmer. Et til jeres barn og et til jer forældre. I gennemfører programmerne samtidigt, over en periode på 12 uger. Indholdet bygger på den terapiform, der hedder kognitiv adfærdsterapi. Kognitiv adfærdsterapi er den mest anvendte behandling ved angst.
Jeres psykolog giver jeres barn feedback på gennemførte øvelser i programmet og støtter jer skriftligt ved behov. I kan læse mere om behandlingen på siden “Behandlingen”.
Hvem står bag CoolMinds?
CoolMinds-forløbet er udviklet af Center for Digital Psykiatri, i et samarbejde med Center for Psykologisk Behandling til Børn og Unge ved Aarhus Universitet (CEBU).
I kan læse mere om vores tilbud på siden “Om CoolMinds”.

Ofte stillede spørgsmål:
Her kan du finde svar på de spørgsmål, som andre forældre oftest stiller. Har du spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, er du velkommen til at skrive til os via digital post. Du finder kontaktoplysningerne på vores kontaktside.
CoolMinds er et online behandlingsforløb, som henvender sig til unge i alderen 12-17 år med angst.
I CoolMinds foregår behandlingen gennem to digitale programmer. Et til jeres barn og et til jer forældre. I gennemfører programmerne samtidigt, over en periode på 12 uger. Indholdet består af kognitiv adfærdsterapi, som er den mest anvendte behandling ved angst. I vil under hele forløbet have en psykolog tilknyttet, som støtter jer skriftligt og give jeres barn feedback på gennemførte øvelser i programmet. I kan læse mere om behandlingen på siden “Behandlingen”.
Det er vigtigt, at behandlingen passer til jeres barns behov. Derfor er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, før vi kan tilbyde jer et forløb hos os. I kan læse mere om betingelserne for at modtage behandling i CoolMinds på vores ansøgningsside, som I finder ved at klikke på “Ansøg her”.
Tilbuddet henvender sig til familier, som er bosat i Region Syddanmark eller Region Hovedstaden.
Deler du forældremyndigheden over dit barn med en anden forælder eller værge, skal I begge give samtykke til behandlingen, før vi kan tilbyde jeres barn et forløb hos os.
Unge, som er fyldt 15 år, skal også selv give samtykke til at få behandling hos os.
I kan give samtykke her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=SRF6JJ67S59K
Jeres behandling foregår i et digitalt program. Der er et program til jeres barn og et til jer forældre. I gennemfører programmerne samtidigt over en periode på 12 uger.
Programmet til jeres barn
I programmet til jeres barn har vi skabt et trygt og genkendeligt univers for unge. Indholdet består af Kognitiv Adfærdsterapi, som er den mest anerkendte terapiform til behandling af angst hos både voksne, børn og unge. Vi har delt indholdet op i 11 moduler, som indeholder viden om angst og praktiske øvelser. Jeres barn vil her lære forskellige teknikker til at mindske og mestre angst. Psykologen følger jeres barn gennem hele forløbet.
Programmet til forældre
Programmet indeholder viden om angst og selve behandlingen. I får også gode råd til, hvordan I bedst kan støtte jeres barn gennem forløbet. Kun én forælder har adgang til programmet, men vi håber, at I vil dele indholdet med hinanden.
Skriftlig kontakt til psykologen
I vil som en del af jeres behandlingsforløb modtage skriftlig støtte og feedback fra en psykolog. Kontakten foregår kun skriftligt via programmets chatfunktion.
Videosamtaler
Hvis vi vurderer, at tilbuddet kan være relevant for jer, vil i modtage en invitation til en udredende videosamtale med en psykolog. Formålet er at finde ud af, om jeres barn har angst og om den behandling, vi kan tilbyde i CoolMinds, er den rigtige for jer.
Når I har gennemført jeres forløb, inviterer vi jer til en afsluttende samtale med jeres psykolog. Formålet med samtalen er, at følge op på hvordan det går og om behandlingen har virket efter hensigten.
I kan finde mere information i vores oversigt over forløbet på siden “Behandlingen”.
Den udredende videosamtale
I ansøgningsskemaet har I besvaret nogle spørgsmål om angst og tristhed og måden det påvirker jeres hverdag på. Den udredende samtale handler om at blive klogere på de udfordringer, som I oplever lige nu. Psykologen vil derfor spørge dybere ind til jeres svar.
Ud fra jeres samtale vil psykologen vurdere, om jeres barn har angst, og om CoolMinds-programmet er en passende behandling til jer.
Afsluttende videosamtale
Når I er færdige med jeres behandlingsforløb, inviterer vi jer til en afsluttende samtale med jeres psykolog. Ved samtalen taler I med jeres psykolog om, hvordan det går og om behandlingen har virket som forventet. I vil efter den afsluttende samtale stadig have mulighed for at arbejde videre i programmet, dog uden at have en psykolog tilknyttet.
Andre videosamtaler
Der kan i nogle tilfælde opstå et behov for at tale sammen på video undervejs i behandlingen. Det kan for eksempel være, hvis I ikke er aktive i programmet, eller hvis psykologen kan se, at jeres barn ikke trives i behandlingen.
Vi vil her invitere jer til en motiverende samtale, hvor I kan tale med psykologen om, hvordan I kan komme i gang med behandlingen igen. Formålet er, sammen, at finde ud af, om der er behov for anden hjælp og støtte, end den vi kan tilbyde i CoolMinds.
Det tager 12 uger at gennemføre behandlingsforløbet. I kan arbejde med de enkelte moduler, når det bedst passer ind i jeres hverdag. Hvert modul tager ca. 45 min. at gennemføre. Vi anbefaler, at I gennemfører et modul om ugen. Det er vigtigt, at I bruger tiden mellem modulerne på at øve de teknikker, som I lærer i programmet. På den måde får jeres barn mest gavn af forløbet.
Det er ikke en fordel at gennemføre programmet hurtigt. Det er vigtigt, at I tager jer tid til at arbejde med de øvelser, som I præsenteres for i programmet. Vi ved, at det har stor betydning for effekten af behandlingen. I kan forvente, at I skal bruge ca. 15-30 minutter næsten hver dag på at arbejde med indholdet i programmet og øvelserne.
Jeres psykolog vil under hele behandlingsforløbet være opmærksom på, hvordan jeres barn har det. Hvis der opstår tegn på, at jeres barn får det værre, vil psykologen tage kontakt til jer. Det kan i de tilfælde være nødvendigt at henvise til et andet behandlingstilbud.
I CoolMinds foregår jeres behandling i et tekstbaseret program, som minder om en digital selvhjælpsbog. Indholdet består af tekst, korte videoer, grafik, lydoptagelser og små opgaver, som skal løses enten i programmet eller ude i “den virkelige verden”.
Gennem jeres forløb arbejder I med teknikker, som skal hjælpe jer med at håndtere angst. I vil være støttet af en af vores psykologer, som læser svar på øvelser og giver jeres barn skriftlig feedback på arbejdet. I får adgang til hver jeres program, som I kan arbejde i hver for sig eller i fælleskab. Det er op til jer.
I kan til enhver tid kontakte jeres psykolog via programmets chatfunktion, hvis I har spørgsmål eller behov for hjælp til noget i programmet. I kan også skrive til CoolMinds-teamet via sikker digital post. Vi svarer hurtigst muligt.