• De kan være ekstremt velopdragne i skolen og sammen med andre (men ikke nødvendigvis hjemme).
• De kan stille mange unødvendige spørgsmål og kræve konstant beroligelse.
• De kan komme ude af balance, hvis de laver fejl, eller hvis der sker forandringer i rutinen.
• De kan være enspændere og kun have lyst til at være sammen med få mennesker, de er trygge ved (som kan være ældre eller yngre end dem selv).
• De svarer måske sjældent på spørgsmål eller siger måske sjældent noget af sig selv.
• De kan blive syge, når de skal præstere noget i skolen.
• De ønsker måske ikke at deltage i sociale aktiviteter, som f.eks. andre børns fødselsdage.
• De kan klynge sig til forælderen i situationer uden for hjemmet.
• De kan være bekymret for at ”slemme” ting skal ske.
• De kan være bekymret for at gå i skole efter ferier eller måske efter en weekend.
• De undgår eller undviger vanskelige eller uvante situationer, f.eks. ved at finde på undskyldninger eller blive syg.
• De kan miste fatningen, hvis en nær ven ikke er i skole.
• De kan ofte stille spørgsmål af typen: ”Hvad nu hvis?”
• De kan være perfektionistiske, f.eks. ved at bruge overdrevent lang tid på lektier.
• De kan have svært ved at sove, tage lang tid om at falde i søvn eller vågne i løbet af natten og have brug for trøst fra forældrene (evt. insistere på at sove i forældrenes soveværelse).
• De kan jævnligt have hovedpine eller mavepine.
• De kan være diskuterende, især i forsøget på at undgå en frygtet situation.
• De kan være pessimistiske og have let ved at komme i tanke om ting, der kan gå galt i enhver situation.

Angst er en normal følelse, som almindeligvis hjælper os til at undgå fare eller yde vores bedste i pressede situationer. Korte perioder med angst er almindelige hos børn. Hvis barnet derimod oplever mere vedvarende angst i en grad, hvor det går ud over barnets livsglæde og livskvalitet eller hæmmer evnen til at fungere i hverdagen, kan det være relevant at søge hjælp.

Om angst kan betragtes som et problem afhænger af:

• Graden af angst (hvor svær den er)
• Hvor vedholdende den er
• Om angsten passer til alderen
• I hvilken grad angsten påvirker barnets livsglæde og daglige aktiviteter

Da Coolminds er et forskningsprojekt, må barnet ikke samtidig:

• Modtage anden psykoterapeutisk behandling
• Have en autismespektrum- eller opmærksomhedsforstyrrelse,
• Have psykotiske symptomer, en bipolar lidelse, en aktuel svær depression eller en aktuel spiseforstyrrelse.
• Være aktuelt selvmordstruet eller selvskadende eller have et stof- eller alkoholmisbrug.
• Have modtaget kognitiv adfærdsterapeutisk behandling for angst de seneste 12 måneder. 

Programmet til den unge er udviklet med fokus på at skabe et trygt og genkendeligt univers, hvor der gennem 11 moduler arbejdes med forskellige teknikker til at mindske angst. Indholdet er baseret på kognitiv adfærdsterapi, som er en velafprøvet og anerkendt terapiform til behandling af angst. 

Programmet til forældre består af 9 moduler om angst, kognitiv adfærdsterapi og forældreadfærd, og har til formål at klæde jer godt på til at kunne støtte jeres barn gennem behandlingen.

Alle familier vil modtage skriftlig psykologstøtte, som en del af deres forløb. Men da vi gerne vil undersøge betydningen af terapeutstøtte, vil rammen for jeres kontakt til psykologen variere, alt afhængigt af hvilken deltagergruppe I placeres i. Inddelingen sker tilfældigt, og I vil gennem hele forløbet kunne kontakte jeres psykolog efter behov. Psykologen vil også løbende være opmærksom på eventuelle forværringer i symptomer og vil tage kontakt til jer, hvis det vurderes, at der kan være behov for at henvise til et andet behandlingstilbud. I kan finde mere information om rammerne for terapeutstøtte her.